I sommeren 2016 udsendte en netop debuteret drengegruppe sin første single, og dommen kom hurtigt: Det her var ikke popmusik. Omkvædet hang ikke fast. Bassen lå tungt. Melodien virkede, som om den aktivt modsatte sig at blive husket. Enhver anmeldelse af NCT 127 begynder omtrent netop dér, for årtiet, der fulgte, læses som et vedvarende svar på den dom.
Fem år senere, i september 2021, nåede gruppens tredje studiealbum, Sticker, plads 3 på Billboard 200. I Korea solgte det 2.437.094 eksemplarer ifølge Circle Chart. Det, gruppen havde gjort i mellemtiden, var ikke at lede efter en lyd, publikum ville kunne lide, men at blive stående på den samme grund, indtil publikum vænnede sig til den lyd, de allerede havde.
Den 24. august 2026 udsendte NCT 127 sit syvende studiealbum, BLINGY, for at markere ti år siden debuten. Fem medlemmer går på scenen.
1. Ti år med at nægte at lyde velkendt
Det ord, førstegangslyttere oftest greb til om NCT 127’s musik, var »forvirrende«. Boom bap-basser, forvrængede synthesizere, blæsere og trap, der støder sammen inde i det samme nummer – det hele lå i den modsatte ende af det, der dominerede K-pop dengang, nemlig lys synthpop og tropical house. Selv inden for fandommen delte meningerne sig.
Debutsinglen »Fire Truck« og »Cherry Bomb« fra 2017 førte den tilgang ud i sin reneste form. Begge lå tættere på hård hiphop end på pop, næsten uden et stykke, en tilfældig lytter kunne synge med på. Den tid, gruppen brugte på at vinde sin første trofæ i et musikprogram, var prisen for den position.
Vendingen kom med »Kick It« i 2020. Bygget på en hiphop-baslinje fra 1990’erne og pakket ind i et kampsportskoncept udløste nummeret danseudfordringer verden over og er den dag i dag gruppens mest streamede spor. Pr. august 2026 har det passeret 175 millioner akkumulerede streams på Spotify.
Et gennembrud af den størrelse plejer at invitere til at bruge samme formel en gang til. NCT 127 gjorde det modsatte. Albummet, der fulgte efter det kommercielle gennembrud, var Sticker, det mest splittende i deres karriere. En skarp fløjte tværs gennem titelnummeret, en overdrevet vokalbehandling, en baslinje bevidst efterladt tom – udgivelsen satte diskussionen i gang inde i fandommen selv. Det album nåede plads 3 på Billboard 200 og blev på hitlisten i 17 uger.
Tabel 1. Hitlisteplaceringer for NCT 127’s studiealbum
| Album | Udgivelse | Billboard 200 | Circle Chart (akkumuleret) |
|---|---|---|---|
| Regular-Irregular | 2018 | Plads 86 | 370.616 |
| Neo Zone | 2020 | Plads 5 | 1.067.850 |
| Sticker | 2021 | Plads 3 | 2.437.094 |
| 2 Baddies | 2022 | Plads 3 | 1.994.316 |
| Fact Check | 2023 | Plads 16 | 1.869.593 |
I sin anmeldelse af 2 Baddies beskrev det britiske musikmagasin NME gruppen som »genre experimentalists with tremendous ambition« (genreeksperimentatorer med enorm ambition). Formuleringen rammer, fordi den holder to ord sammen: eksperimenterende og ambitiøs. NCT 127’s eksperimenteren handlede aldrig kun om smag. Den kom med en beregning om at komme ind på verdens største marked, og den beregning viste sig at holde.
2. Den første faste unit i et design bygget til at udvide sig
At forstå NCT 127 begynder med navnet. De 127 henviser til den længdegrad, der løber gennem Seoul.
Det tal kom ind i navnet på grund af, hvad NCT oprindeligt var tænkt som. Da SM Entertainment annoncerede projektet i 2016, var NCT udformet uden loft over antallet af medlemmer: Det skulle udvide sig i det uendelige gennem units med base i byer verden over. Inden for det design var NCT 127 den første faste unit, tildelt Seoul.
Hver unit fik tydeligt sit eget område. WayV, med base på det kinesisksprogede marked, tog den polerede pop. NCT DREAM tog et lyst og tilgængeligt ungdomskoncept. Det, der blev tilbage til NCT 127, var det hårdeste og mest eksperimenterende spor. Den tilgang, der er beskrevet i forrige afsnit, var mindre en række beslutninger album for album end den rolle, denne unit fik tildelt fra begyndelsen.
I februar 2023 omstrukturerede SM sin ledelse og annoncerede, at NCT’s åbne udvidelse ville ophøre. Den sidste unit, der debuterede, var NCT WISH. Den melding ændrede, hvad NCT 127 var: En unit, hvis besætning kunne rykke sig når som helst, blev et hold med fast opstilling, der bygger sin egen diskografi.
Omfanget af deres turnéer viser, hvad denne unit har opbygget på egen hånd. NEO CITY – The Origin, indledt i 2019, kom gennem Asien, Nordamerika og Europa på 45 koncerter. The Link samlede omkring 700.000 mennesker på 28 koncerter fra 2021, og The Unity bragte omkring 417.000 til 19 koncerter fra 2023.
Noget tilsvarende var allerede sket på samme pladeselskab. aespa, der ved debuten blev mødt med reaktionen, at gruppen lød mærkelig, endte med at holde førstepladsen på Melon i 15 uger – endnu et tilfælde af en gruppe, der overlevede førstehåndsindtrykket af ikke at ligne noget bestående.
3. Fandommen, der lavede en kontrovers om til leg
Den scene, der oftest citeres i enhver beretning om NCT 127’s fandom, fandt sted lige efter, at Sticker udkom.
Da fløjten i titelnummeret blev et stridspunkt, skrev fansene ikke forsvarsskrifter. De begyndte at lægge videoer op, hvor de spillede den melodi på blokfløjte. TikTok fyldtes med komiske klip bygget på den samme lyd. Ved at gøre en kontrovers, der egentlig skulle dæmpes, til materiale at lege med, hentede de folk ind, som slet ikke lyttede til nummeret – blot for at høre, hvilken støj der var tale om.
Fandommen hedder NCTzen, et navn fastlagt ved fanafstemning den 12. juni 2017, som kombinerer NCT med citizen. Medlemmerne bruger et andet kælenavn om dem: Czennie blev foreslået af Doyoung med den betydning at være lige så dyrebare som de fire årstider.
At holde af musik, der deler vandene, blev i sig selv det, der holder denne fandom sammen. At støtte en gruppe, der fravælger den kommercielt sikre mulighed, virker inde i fandommen som en form for stolthed. Den stolthed viste sig som et salgstal: 2 Baddies solgte ifølge Hanteo Chart mere end 1,54 millioner eksemplarer i sin første uge i 2022.
4. År ti, fem personer
BLINGY, udsendt den 24. august 2026, er det syvende studiealbum og markerer gruppens tiårsjubilæum. Det rummer ni numre, og titelsangen er hiphop bygget på forvrængede synthesizere, tunge trommer og et hook i form af råb i kor. Taeyong deltog i skabelsen af koreografien til den.
Fem medlemmer promoverer denne udgivelse: Johnny, Taeyong, Yuta, Jaehyun og Haechan. Doyoung og Jungwoo aftjener i øjeblikket værnepligt og optræder ikke på scenen.
Albummet tilhører dog ikke fem personer alene. Alle ni numre blev lavet af de syv medlemmer, der havde forlænget kontrakt sammen, og før de blev indkaldt, indspillede Doyoung og Jungwoo på forhånd deres vokaler til nummeret »127 Million Miles«. Fem står på scenen, men syv stemmer bliver på pladen.
Haechan kaldte dette album med fem og de tilhørende optrædener for en limited edition – forstået sådan, at femmandsopstillingen sker én gang og ikke vender tilbage. Når Doyoung og Jungwoo afslutter tjenesten i juni 2027, samles de syv igen, hvilket efterlader dette album og denne turné som de eneste optegnelser, den nuværende opstilling frembringer.
Den turné åbner i Seoul den 18. september. NEO CITY – The Redline, deres femte verdensturné, strækker sig over 15 koncerter frem til januar 2027.
For ti år siden ventede de, der kaldte gruppens lyd mærkelig, formodentlig på, at den ville forsvinde. Den forsvandt ikke, og grupper, der debuterede siden, behandler den nu som et referencepunkt. Scenen, hvor fem medlemmer står i år ti, ligner en komprimeret udgave af det årti: intet forsøg på at fylde de tomme pladser ud, blot at lægge frem, hvad der kan lade sig gøre lige nu.